PARLAMENTSVALG I UNGARN 
2002

Den ungarske republiks grundlov erklærer at den ungarske republik er en uafhængig, demokratisk retsstat, hvor al magt er hos befolkningen, som dyrker sin folkesuverænitet gennem valgte politikere, samt direkte. 
Grundloven erklærer også parlamentsvalgets tidspunkt. Det almindelig parlamentsmedlems-valg skal finde sted i det fjerde år efter det forhenværende parlamentsvalg, i april eller maj måned. Det endelige tidspunkt fastsættes af præsidenten.

Loven fra 1989, som handler om parlamentsmedlemmernes valg, bestemmer at valget består af to runder og i Ungarn er det et blandet valgsystem, der blander elementer af de enkelte valgkredse og listesystemer. 

Det ungarske parlament har 386 medlemmer, der er 176 af dem, som vælges i de enkelte valgkredse, der er 152, som kommer fra lokallisterne, og der er 58, som er fra landslisten.

Derved opbygges det ungarske valgsystem sådan:

• 176 enkelte valgkredse: landets område fordeles i 176 enkelte valgkredse og det er et parlamentsmedlem, der kommer til parlamentet fra alle valgkredse.
  
• 20 lokale valgkredse: lovgivningen formaliserer 20 lokalvalgkredse, som dækker de 19 amters og hovedstadens områder. I disse valgkredse stemmer man på liste. Fra listerne er der maksimalt 152 mandater, der uddeles.
  
• Lands (kompensations) liste: Fra denne liste er der minimum 58 mandater som deles ud, i forhold til stemmerne, som partiernes enkelte kandidater får. Hvis stemmerne ikke er nok til at få et mandat, eller de andre stemmer, der kommer på lokallisterne, som ikke udgør et mandat (så er disse to tilsammen: overskudsstemmer).

De ungarske statsborgere har to stemmer ved parlamentsvalg. Med den ene kan man afgive sin stemme på den lokale valgkreds kandidat, og den anden på lokalliste. Men man kan ikke stemme på landslisten. 

Et vigtigt element af valgsystemet er mandattærskelen, som betyder, at det kun er de partier, som skaffer mere end 5% af de landsdækkende gyldige stemmer på lokallisterne, som får mandater fra lokal- og landslisten. 

Det er en vigtig filterrolle, som opstillingssystemet har, idet det tillader, at det kun er de politisk stærke partier, som senere kan kommer i parlamentet, og som har en virkelig stærk samfundsstøtte bag sig.


Opstilling

1. I en enkelt valgkreds er det både den uafhængige kandidat og et parties kandidat som skal samle 750 underskrifter for at få lov til opstilling. 
2. Partiet, som kan opstille kandidater i en fjerdedel af lokalvalgkredsens enkelte valgkredse, men mindst i to enkelte valgkredse, får lov til at stille en lokalliste. 
3. Partiet, der stiller lokalliste i syv enkelte valgkredse, får lov til at stille en landsliste. 


System af mandatuddeling

De enkelte valgkredse bygger på det absolutte flertals princip, som siger, at parlamentsmedlemmet vil være den kandidat, der får mere end en halvdelen af vælgernes stemmer i sin valgkreds. Hvis der ikke findes en sådan kandidat, er det anden valgrunde, som skal afholdes. I den anden runde forlanger lovgivningen ikke det absolutte flertal, derfor vil mandatet få tildelt den kandidat, der samler de fleste stemmer. 

I de lokale valgkredse er det partiernes kandidater, som får mandater i forhold til de afgivne stemmer, efter den rækkefølge, som er på stemmesedlen (fast liste). Mandaternes uddeling sker efter den Hagenbach-Bischoffske metode. Partilisten, som ikke får mere end 5% af de landsdækkende gyldige stemmer på alle partiets lister, får ikke mandat i valgkredsen. 

Partierne får mandater fra lands (kompensations) listen efter deres tillægsstemmer. Tillægsstemmen er: alle de stemmer, der er afgivet på kandidaterne i de enkelte valgkredse, men som ikke var nok til at få et mandat, enten i den første, eller i den anden valgrunde, og de afgivne stemmer, der var ikke nok til at få et mandat i de lokale valgkredse – ved den gyldige valgrunde –, eller stemmerne, der var flere, end de nødvendige for at få et mandat . Mandatuddelingen forgår efter den d’Hondtske metode. Partiet, der ikke når den 5% parlamentstærskel, kan heller ikke få mandat fra landslisten.

Fordeling af parlamentets mandater efter parlamentsvalgets resultat i 2002

Antal af parlamentsmedlemmerne: 386  

Deltagelse på parlamentsvalgets I. og II. runde II. i
1998 og 2002