KOMMUNALVALG 1998


Den ungarske republik er delt i hovedstad, amter og kommuner, hvor hver eneste by eller landsby er en selvstændig kommune. Det er vælgerne fra både kommunerne, amterne og hovedstaden med sine selvstyrende distrikter, der har retten til selvstyre, som ikke er andet, end at styre lokalsamfundets offentlige problemer selvstændigt og demokratisk, og at dyrke den offentlige magt for indbyggernes interesse. Vælgerne styrer lokalsamfundet og samfundslivet gennem kommunalbestyrelsen, som består af de personer, som de selv har valgt, eller gennem lokalfolkeafstemning.

Det er også de nationale og etniske mindretal, som bor i den ungarske republik, der er en statsskabende faktor, som blandt andet har ret til at etablere lokal og landsråd.

Efter den ungarske republiks grundlov, er der hver fjerde år kommunalvalg i oktober måned for at vælge kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre. Det er præsidenten, der fastsætter valgets tidspunkt.

Kommunalvalgets formål er, at det er nye byråd og lokale mindretalsråd, som skal opstå i kommunerne, amterne og hovedstaden.

Kommunalvalget består af en runde, og den kan være forskellig fra kommune til kommune efter størrelse.

Valg af kommunalbestyrelsesmedlemmer 

a) I kommunerne med 10 tusinde indbyggere eller færre vælger byens indbyggere kommunalbestyrelsesmedlemmerne fra en såkaldt ”lille liste”. Ved valget kan man se alle kandidaters navne i alfabetisk orden på stemmesedlen, og vælgeren kan maksimalt stemme på så mange kandidater, som er antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer (stemmen er også gyldig, hvis vælgeren stemmer på færre kandidater, end det er muligt!). På stemmesedlen kan man se, hvor mange kommunalbestyrelsesmedlemmer der kan vælges.

De valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer bliver de kandidater, som opnår de fleste stemmer. Hvis det på grund af lige stemmetal ikke er muligt at uddele alle mandater, bliver det lodtrækningen, som bestemmer, hvem der får mandatet. Hvis det er færre medlemmer der vælges, end det bestemte antal, er det et suppleringsvalg der skal afholdes.

b) I kommunerne med flere end 10 tusinde indbyggere og hovedstadens distrikter vælger indbyggerne kommunalbestyrelsesmedlemmerne efter et blandet valgsystem. Det vil sige, at det er ca. 60% af mandaterne, der kommer fra valgkredsene og ca. 40 % deles ud fra kompensationsliste. 

Kommunens område fordeles i så mange valgkredse, som lovgivningen bestemmer. Man kan vælge én kandidat i alle valgkredse. Kandidaten, som får de fleste stemmer, får mandatet. Ved stemmelighed bliver valget ugyldigt og det er et suppleringsvalg, som skal afholdes.

De opstillede organisationer kan få nogle mandater fra kompensationslisten efter den enkelte valgkreds’ overskudsstemmer. De opstillede organisationer kan lave en kompensationsliste, hvis de opstiller kandidater i mindst en fjerdedel af valgkredsene.

Valg af borgmesteren

Borgmesteren vælges overalt med flertalsmetode, det vil sige borgmesteren vil være den kandidat, der få de fleste mandater. Ved stemmelighed bliver valget ugyldigt og det er et suppleringsvalg, der skal afholdes. Vælgerne må stemme på én borgmesterkandidat.

Valg af amtsrådsmedlemmer

Amtsrådets valg foregår i to valgkredse. Den ene valgkreds, hvor amtet tilhører kommuner med 10 tusinde indbyggere eller færre. Og den anden, hvor amtet tilhører større kommuner. Der findes nogle kommuner med amtsstatus, som retsmæssigt svarer til amterne, derfor deltager deres indbyggere ikke i amtsrådsmedlemsvalg. Mandaternes antal, der kan skaffes fra amtsliste, bestemmes af lovgivningen og afhænger altid af amtets indbyggerantal med hensyn til begge valgkredse.

Vælgeren må stemme på én liste. 

Listen, som ikke får mere end 4% af valgkredsens samlede gyldige stemmer, deltager ikke i mandatuddeling.

Valg af hovedstadens magistrat

Hovedstadens magistrat har 66 medlemmer, som vælges af vælgere i Budapest efter liste. Vælgeren må stemme på én liste. 

Listen, der ikke får mere end 4% af valgkredsens samlede gyldige stemmer, deltager ikke i mandatuddeling. 

Opstilling og valg af overborgmesteren 

Overborgmesteren vælges af vælgere i Budapest med flertalsmetode, det vil sige overborgmesteren vil være den kandidat, der få de fleste mandater. Ved stemmelighed bliver valget ugyldigt og det er et suppleringsvalg, som skal afholdes.

Valg af de nationale og etniske mindretalsråd 

De enkelte nationale og etniske mindretals lokalråd kan opstå direkte, når det er vælgerne, som etablerer dem med deres valg, men der er også to andre muligheder. Det mindretals lokalrådsvalg kan kun foregå i kommuner, hvorfra der kommer et initiativ og tidsmæssigt falder sammen med borgmester- og kommunalvalget. De nationale og etniske mindretals deltagelse i lokalsamfundets dannelse, sikres også af de fordele, der tilknyttes valget.

 

Valgdeltagelse i 1994 og 1998

 

Mandatfordeling ved kommunalvalget i 1998